Almindelige salgs- og
leveringsbetingelser for
Anderberg Fugtstyring
A/S, Gl. Holbækvej 6-8, DK-4200 Slagelse. Tlf. 58 50 12
13
1. Anvendelse
Nedenstående betingelser er gældende for alle
tilbud og leverancer fra og alle ordre til Anderberg Fugtstyring
A/S (herefter kaldet sælger). Alle andre betingelser, bl.a.
sådanne, som fremkommer i købers ordre eller lignende, er ikke
bindende, uden at særskilt skriftlig aftale foreligger.
2. Tilbud og ordre
Skriftlige tilbud er bindende i 30 dage fra tilbudsdato,
med mindre andet er anført i tilbuddet. Tilbud fremsættes med
forbehold for mellemsalg. Modtaget ordre er først bindende for
sælger, når ordrebekræftelse er afgivet, eller ordren er
effektueret. Sælger forbeholder sig ret til at ændre en afgiven
ordrebekræftelse, hvis der indtræffer kurs- eller prisændringer i
forhold til oplyst basiskurs eller lignende fra sælgers
leverandører, ligesom der tages forbehold for eventuel opnåelse af
importtilladelse. Det samme gælder også ved lønnede leverancer med
hensyn til den del af leverancen, som på tidspunktet for en
eventuel regulering endnu ikke er leveret og i tilfælde af ændrede
satser for told, moms og andre afgifter.
3. Priser
Alle priser er ab sælgers adresse, ekskl. moms og
leverings-omkostninger og andre udgifter.
4. Levering
Levering sker ab sælgers lager. Aftale om leveringstid
træffes i forbindelse med købets indgåelse. Leveringstiden angives
særskilt på ordrebekræftelsen.
Den opgivne leveringstid er kun tilnærmelsesvis, og
sælger er i enhver henseende uden ansvar for indtrufne forsinkelser
eller leveringsmuligheder, uanset disses art og uanset om disses
forhold kan tilskrives sælger.
I tilfælde af overskridelse af den fastsatte
leveringstid er sælger forpligtet til senest 14 dage efter fra
køber at have modtaget skriftlig forespørgsel om, hvorvidt levering
vil kunne finde sted, at give køber meddelelse herom med angivelse
af det forventede leveringstidspunkt. Køber kan i intet tilfælde
kræve erstatning på grund af for sen levering.
5. Leveringsomfang
Leverancen omfatter kun de i tilbud respektive
ordrebekræftelse udtrykkeligt nævnte produkter og
ydelser.
Data i prospekter og på tegninger samt tekniske
specifikationer og lignende, betragtes kun som vejledende og er
ikke bindende for sælger.
6. Kontroleftersyn
Ved køb af befugter eller affugter hvor køber selv
foretager installation, montering og opstart, tilbyder sælger et
gratis kontroleftersyn inden for de første 2 måneder efter
levering. Sælger vælger selv dato og tidspunkt for
kontroleftersynet. Hvis der konstateres fejl og mangler ved
installationen, vil sælger påpege dette, men sælger ændrer kun på
installationen mod betaling af materialer og
tidsforbrug.
7. Betalingsbetingelser
Betaling erlægges netto kontant ved levering, med mindre
andet er aftalt eller fremgår af tilbud/faktura. Sælger er
berettiget til at beregne renter efter forfaldstid med 2 % pr.
påbegyndt måned.
Køber er uberettiget til at tilbageholde betaling eller
foretage modregning for påståede fordringer, der ikke skriftligt er
anerkendt af sælger. Såfremt køber ikke overholder de aftalte
bestemmelser om betaling, er sælger ikke forpligtet til yderligere
levering.
8. Ejendomsforbehold
Alle varer sælges og er solgt med det forbehold, at
ejendomsretten først overgår til køber, når varen og andre
omkostninger er betalt fuldt ud.
9. Mangler
Når køber har modtaget varerne, er han forpligtet til
straks at undersøge leverancen. Reklamation over fejl og mangler
skal ske straks og senest 3 dage efter modtagelsen.
10. Reklamation
Sælger yder en reklamationsfrist på 12 måneder ved
normal drift, regnet fra leveringsdatoen. Sælgers
garantiforpligtelse er begrænset til mangler, som opstår under de i
aftalen forudsatte forhold og ved korrekt anvendelse. Forpligtelsen
omfatter ikke mangler som skyldes mangelfuld vedligeholdelse eller
forkert montering fra købers side i strid med sælgers instruktion
eller ændringer foretaget uden sælgers skriftlige godkendelse,
eller reparationer som køber har udført på fejlagtig måde. Sælgers
forpligtelser omfatter ikke skader som følge af usædvanlig
brug eller overlast, ligesom de ikke omfatter normal
slitage og forringelse.
Sælger kan forlange, at køber returnerer varen med en
redegørelse for manglen.
Sælger kan frit vælge mellem at foretage ombytning,
reparation eller ændring af de leverede varer ved fabrikations- og
materialefejl. I tilfælde af reparation på sælgers værksted, sker
forsendelse på købers regning og risiko, mens forsendelse til
købers adresse går for sælgers regning men købers
risiko.
Ethvert krav udover hvad der omfattes af de ovenfor
nævnte forpligtelser, så som forholdsmæssig afslag, ophævelse af
aftalen samt krav på erstatning - herunder for direkte eller
indirekte tab - er sælger uvedkommende. Det samme gælder ved
manglens konstatering.
11. Returvarer
Returvarer modtages kun af sælger for varer der føres på
lager og kun efter forudgående aftale. Varerne skal sendes Franco
til sælger i originalemballage og fremkomme i hel og ubeskadiget
stand. Kreditnotaer på returvarer udstedes med fradrag af 10 % af
fakturabeløbet. Specielt bestilte varer tages ikke
retur.
12. Produktansvar
For skader forvoldt af defekter ved det leverede på
personer eller ting er sælger kun ansvarlig, såfremt det kan
bevises, at skaden skyldes fejl eller forsømmelse begået af sælger
eller andre som han har ansvaret for. Sælger er under ingen
omstændigheder ansvarlig for simpel uagtsomhed og
køber har bevisbyrden, såfremt han ønsker at påberåbe sig, at
sælger har handlet groft uagtsomt.
Sælger har i intet tilfælde ansvar for driftstab,
avancetab eller andet indirekte tab.
Bliver sælger pålagt et ansvar i forbindelse med
køberens brug af de leverede varer - herunder videresalg - er køber
pligtig til at holde sælger skadesløs i det omfang, et sådant
ansvar rækker ud over de fastsatte grænser for sælgers ansvar.
Køber er pligtig til at lade sig sagsøge ved samme domstol, som
behandler erstatningskrav mod sælger i anledning af de leverede
varer. Sælger kan kræve at gøre sig bekendt med købers
produktansvarsforsikring.
Køber har pligt til straks at underrette sælger, såfremt
der rejses et produktansvar imod ham.
13. Særlige betingelser
I det omfang ovennævnte betingelser ikke er dækkende,
henvises der til Nordiske Standardbetingelser NLM 94 - NL
92.